Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.
Produktfotograf med passion for mode og styling
Packshoot ApS leverer billeder og andet visuelt materiale til mange af de største brands i ind- og udland. Packshoot er leveringsdygtige i alt fra det klassiske produktbillede, til miljøbilleder, imagekampagner og video.
Idet en af vores nuværende produktfotografer skal til at videreuddanne sig efter sommerferien, søger vi en der kan overtage hendes stilling.
Du vil indgå i vores nuværende team på 5 produktfotografer.
Arbejdsopgaver
De typiske arbejdsopgaver vil være at fotografere tøj på gine samt mindre produkter på bord.
Du behøver ikke at have nogen uddannelse eller erfaring inden for foto – den tekniske oplæring vil vi introducere dig for gennem vores egetudviklede ordresystem.
For os er det mere vigtigt, at du har sans for styling og at du kan style en gine pænt og præsentere et produkt fra dets pæneste side.
Jobbet er ideelt for dig som interesserer dig for mode og styling og som f.eks. netop har afsluttet din uddannelse og mangler et/to sabbatår.
Profil:
- Du er af natur struktureret og perfektionistisk anlagt og kan lide at arbejde med tøj og mode
- Du har sans for styling og formår at præsentere produkter fra deres pæneste side
- Du er stabil og mødesikker
- Du er fleksibel og kan træde til i travle perioder
- Du er struktureret og trives med rutinepræget arbejde
- Du kan holde til at stående arbejde
- Du skal kunne trives i et miljø, hvor du vil få ”frihed under ansvar”
- Du trives i et ungt og uformelt miljø med højt til loftet
- Du bor i Kolding-området og kan selv komme frem og tilbage på arbejde
Arbejdstid:
Arbejdstiden er fleksibel, og vil oftest ligge mellem kl. 9.30 og 17.30.
I højsæsonen (juni til september samt december til februar) vil der tilrettelægges en arbejdsplan efter dags- og aftenvagt som vil lægge mellem hhv. kl. 8-15 og 15-21.
Der må påregnes enkelte weekendvagter i højsæsonen.
Tiltrædelse:
Den 25. juli 2019.
Ansøgning:
Send din ansøgning samt CV med billede via knappen "send ansøgning", senest 24. maj.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Camilla Kønig på: Tlf: 71 99 21 10.
Der afholdes løbende samtaler.